Temaer er her: Vision og implementering, Praksistransformation, SAMR og TPACK modellerne
SAMR-modellen:
Efter at have set videoer på YouTube og læst lidt om SAMR-modellen, kommer her mit lille input:
Helt overordnet syntes jeg at modeller kan være gode og har selv oftest glæde af dem i forsøget på at forstå nyt stof. Dog bliver modeller også tit sådan lidt ”kasseagtige”, er man nu i den ene kasse eller mere i den anden kasse. Så man skal også passe på, at man ikke bruger modellerne bare for modellernes skyld.
Sådan har jeg det også med SAMR-modellen, som består af fire niveauer. Jeg kan nok bedst bruge den som en model med flydende overgang fra det ene niveau til den næste.
Modellen kan jeg bruge til at blive bevidst om, hvad det er it kan bidrage med i den konkrete situation. For jeg mener ikke, at it skal bruges for it skyld, men skal bruges der hvor det er en naturlig afløser for noget andet eller en nødvendighed for at komme skridtet videre. Og det er vel også det der ligger i SAMR-modellen.
Både lærer og elev kan have glæde af at indtænke diverse pædagogiske modeller også denne. I første omgang i forsøget om at gå fra ubevidst til bevidst, valg af hjælpemiddel f.eks.
Jeg bevæger mig selv på alle niveauer i modellen i min undervisning også inden jeg kendte modellen, nu gør jeg det bare mere bevidst end før. Mest på de nederste trin, men forsøger ind i mellem af løfte undervisningen et trin højere end jeg nok ellers ville have gjort, så det er hvad modellen har gjort for mig og min undervisning.
Jeg tror som udgangspunkt, at en lærer er til for at eleverne skal lære mest muligt og derfor er det også nødvendigt at læreren kan indtage så mange positioner og roller som muligt, i forhold til stoffet og eleverne. Og det tror jeg også, ligger meget naturligt for mange lærere. Man må blot acceptere, at man ikke skal eller kan være alvidende, og man kan faktisk ind i mellem få ret meget ud af at lytte til eleverne og lade dem komme på banen, så man som lærer mere styrer retningen af forløbet/undervisningen.
Det er aldrig problemfrit at bevæge sig et skridt videre end man måske ellers ville have gjort, men tit kommer der noget meget godt ud af det alligevel.
Kommunikation – Den virtuelle lærer:
EUC-syd har flere platforme med digitale læremidler bl.a. Fronter og PraxisOnline.
Fronter har været brugt i en del år på EUD uddannelserne til up- og download af undervisningsmateriale, opgaver, test, afleveringer mv. I Fronter kan den enkelte medarbejder give rettigheder og adgang til de forskellige mapper og bestemme hvem der kan gøre hvad og hvor.
PraxisOnline som er ret nyt på EUC-syd er en platform hvor der ligger forskellige færdiglavede forløb som den enkelte underviser kan hente og redigere i for at få det til at passe til den forestående undervisning/forløb.
Skolens politik i forbindelse med anvendelse af digitale læremidler er at vi skal være mere digitale for at vi kan bruge og genbruge hinandens undervisningsmateriale og forløb. Det har man nok gjort altid også da vi ikke var særlig digitale, men nu er der komme fokus på at få det sat mere i system og lagt materiale et fælles sted hvor alle kan bruge det. Om PraksisOnline er det bedste redskab til at gøre dette, har jeg ikke nok indsigt i de forskellige programmer til at kunne vurdere, det må jeg gå ud fra at andre, der har besluttet at det er det vi bruger, har.
Skolen ser også gerne at eleverne er med til at udvikle læremidler til hinanden, for at eleverne kan bidrage til at kompliceret stof kan blive mere enkelt og dermed lettere at forstå for eleverne. Hvorvidt dette er en mulighed i PraxisOnline må være op til tiden at vise. Alternativ ser skole et potentiale i at eleverne arbejder med små film/videoer.
En af fordelene ved de forskellige digitale læremidler er at eleverne kan få adgang hvor og hvornår de har behov for det og at de således ikke er afhængige af, at de skal være tilstede på den samme af skolens adresser som deres underviser, ej heller på samme tid. Så fremover vil en del af undervisningen og læringen kunne foregå mere uafhængigt at tid og sted i forhold til, hvad vi er vandt til i dag. Men da en stor del af undervisningen på en erhvervsskole foregår med praktiske øvelser i diverse værksteder, vil der stadig være behov for at undervisningen tilrettelægges så underviser og elever er til stede på samme tid. Det er altså teoridelen og de andre mere boglige dele af undervisningen der kan planlægges og gennemføres mere uafhængigt at tid og sted.
I forhold til lærerens forberedelse, er det tanken, at ved at genbruge mere af det andre har strikket sammen, bliver der ikke behov for den samme tid til forberedelse. Noget de ”ældre” undervisere bemærker at der allerede er tydelig forskel på i forhold til ”de gode gamle dage”.
Mht. platforme til skole-hjem-samarbejde har skolen mig bekendt det ikke. En skor del af elevgruppen er over 18 år og kontakten til forældre til de elever, der er under 18 år, forgår tit via studievejledningen.
Digitale Teknologier 